Askelæ vandt retten til pædagogisk frihed– et års kamp mod kommunens digitale læringsmål

Rudolf Steiner Børnehaven Askelæ i Svendborg kom i mediernes søgelys i efteråret 2016, da børnehaven nægtede at efterkomme kommunes krav om at indføre it som læring til børnene. En enig forældregruppe og stor opbakning fra både Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud i Danmark og Daginstitutionernes Landsorganisation gjorde det muligt for den lille børnehave at tage kampen op og stå fast på, at den ville have frihed til selv at vælge.

Da de private børnehaver hører under kommunen, og ikke staten som friskolerne, er det forvaltningen i den enkelte kommune, der er afgørende for den pædagogiske frihed. Sagens forløb og ikke mindst afgørelsen i Svendborg kan således have principiel betydning for børnehaver, der havner i samme situation andre steder i landet.

Da Askelæ-sagen kørte på sit højeste, blev der på TV bl.a. vist små klip fra børnehavens hverdag. Man kunne se børnene sidde og bage boller ved bordet i køkkenet og lege i haven. Fælles for disse små klip var, at de tydeligt viste, at børnene var meget fordybede i deres gøremål. Vi fik enorm stor opbakning fra offentligheden efter disse klip, og vi tænker, at megen sympati opstod af den simple grund, at de gjorde det umuligt at tænke, “Hvor er det synd, at børnene ikke i stedet sidder med en iPad!”

Kommunens vision

Faktisk tog sagen sin begyndelse længe før medierne kom på banen. Det hele starter da Svendborg Kommune i april 2014 vedtager “Vision for læring og dannelse for 0–18-årige”, og kommunens tilsyn i august 2015 påpeger, at Askelæ ikke har indarbejdet digitale medier i læreplanerne. Askelæ forklarer, at det strider imod børnehavens pædagogik, og at alle har formodet, at børnehaven, som privat institution med en formuleret pædagogik, ikke var omfattet af kravene.

I strid med idegrundlag

Kommunens Børn og Unge-udvalg beslutter imidlertid, at Askelæ ikke kan fritages, og kræver at få en opdateret læreplan senest 1. februar 2015. Vi svarer, at da udvalget har godkendt børnehavens vedtægter og idegrundlag, forstår vi ikke beslutningen og foreslår i stedet et møde. På dette tidspunkt tror vi stadig, at der må være tale om en fejl – at de i bedste mening har vedtaget noget, der gælder alle kommunens institutioner uden intentioner om at begrænse forskelligheden, at de har overset at Askelæ er en steinerbørnehave, at de nemt kan gøre en undtagelse f.eks. vedtage en lille fodnote til visionen om ”at det selvfølgelig ikke er gældende, hvis det strider imod en institutionens idegrundlag.”

Udvalget svarer, at de fastholder deres beslutning og ikke ønsker et møde. Alvoren går op for Askelæ – det er nu blevet en principsag for både Askelæ og kommunen. Vi mener ikke, at kommunen har juridisk belæg for at kræve noget af os, der strider imod vedtægterne og vores idegrundlag. Men udvalget svarer, at de netop har juridisk belæg for at kræve, at vi indarbejder digitale medier. Deadline for at aflevere en opdateret læreplan er nu d. 1. marts.

Ankestyrelsen inddrages

Askelæ henvender sig herefter direkte til borgmesteren og orienterer ham om sagen. Det resulterer i, at vi bliver inviteret til møde. Kravet fastholdes dog, og vi får forslag til, hvordan vi kan bruge digitale medier i hverdagen. Da vi fortsat afslår at indarbejde digitale medier, er vores næste skridt at klage til Ankestyrelsen. Det får vi ikke meget ud af, da Ankestyrelsen i juli svarer, at de ikke kan behandle sagen, da der er tale om en fortolkning af en vejledning: ”Dagtilbudslovens §3 stk. 2 siger, at en kommune har ret til at fastsætte mål og rammer. I vejledningen til loven forudsættes det, at mål og rammer fastsættes, så den enkelte institution har mulighed for at agere ud fra eget idégrundlag.”

Offentligheden giver medvind

Askelæ bringer derfor sagen for Statsforvaltning, der fører tilsyn med kommunerne. Nu er fronterne for alvor trukket op: I børnehaven Askelæ er bådeforældrebestyrelse og pædagoger enige, vi vil hellere lukke end indføre digitale medier som en del af hverdagen.

Nu finder medierne interesse for sagen, og Askelæ giver interview til flere aviser, magasiner, radioprogrammer og TV. At give forældrene frihed og mulighed for at vælge en børnehave, der matcher deres værdier, vinder i offentligheden over tendensen med at forsøge at ensrette – Askelæ har pludselig medvind!

Presset på udvalgsmedlemmerne stiger, og da der ikke er enighed, kræver et udvalgsmedlem at sagen kommer i byrådet. På byrådsmødet d. 29. november 2016 sker så endelig det, vi har ventet på over et år: Et flertal i byrådet vedtager at alle forældrebestyrelser i Svendborg Kommune selv må bestemme, om og hvordan it skal implementeres i den enkelte institution. Beslutningen kommer således til at gælde alle kommunens institutioner, ikke blot Askelæ.

Friheden og børnene vandt

Kampen har været lang og indædt og lettelsen er stor: Vi bliver ikke tvunget til at give vores børn en hverdag med noget, som vi grundlæggende mener, er ødelæggende for det lille barns sunde og naturlige udvikling

Børn bør have lov til at opleve verden tredimensionelt igennem kroppen. Tænkningen og hukommelsen opbygges af de konkrete erfaringer. Børnehavebarnet har brug for gode fysiske rammer, hvor det kan udforske og eksperimentere, og hvor kroppen og sanserne kan stimuleres. Barnets fantasi i førskolealderen bør anerkendes og understøttes, således at det oplever glæde og mening ved at fordybe sig i livet.

Med byrådets afgørelse fik vi bekræftet, at vi fortsat har frihed til at praktisere Rudolf Steiner-pædagogikken, hvor det lille barn i børnehaven har en genkendelig og overskuelig hverdag, som er rytmisk opbygget med fri leg og meningsfulde gøremål, som det giver tryghed og plads til med sanserne at opleve og suge til sig i sit eget individuelle tempo.

Anette Kiilerich

Maria Matthiesen

Bestyrelsesformand i Askelæ