Af Thomas Fisker Nielsen, afslutter 12. klasse ved Steinerskolen i Skanderborg juni 2023.
Jeg har skrevet om sund livsstil i min årsopgave – bæredygtighed indgår som en del af emnet. Spørgsmålet om bæredygtighed gør sig gældende på mange områder. At leve bæredygtigt er at genbruge – og ellers kun bruge det nødvendige. I det følgende vil jeg komme ind på bæredygtigt byggeri. Da jeg skrev opgaven var jeg på besøg på både Grobund og Friland, som er to økosamfund i Jylland.
I de senere år har man dog igen fået interesse for at bygge med naturens materialer. Tiny houses er et eksempel på en bæredygtig bolig med få kvadratmeter, og de er ofte bygget, så de kan flyttes. På grund af størrelsen og isoleringen kræver det ikke meget opvarmning. Disse huse består nemlig basalt af træ, lerpuds og isolering bestående af træfibre, hamp, hø eller halm – materialer, der findes overalt i naturen.
Naturens materialer og tiny houses
En stor del af det danske byggeri består af bygninger, hvis materialer er fyldt med kemi og desuden er energikrævende at producere.
Lerpuds regulerer indeklimaet
Lerpudset, som man pudser op på inder- og ydersiden af husets vægge, er et overskudsprodukt fra cementindustrien. Det kan absorbere og afgive fugt, og det gør, at fugten ikke kan trænge ind i væggen og beskadige den. Lerpudset sørger for, at man har et godt indeklima ved at regulere fugtigheden og temperaturen i huset.
Træfiberisolering har høj varmekapacitet
Inde i selve væggen bruges der for eksempel træfibre som isolering. Det er også et restprodukt fra træindustrien, som normalt ikke bliver anvendt, men som her får et nyt liv. Det har en fire gange så høj varmekapacitet som rockwool. Derudover bevirker det, at man får en jævnere temperatur hen over døgnet i huset. Det lukker ikke fugten inde i væggen og virker også lyddæmpende. Man kan sige, at dette valg af materialer arbejder med hele miljøet i huset.
Biomilen – kompostvarme
En bæredygtig varmekilde er biomiler. Det er dog ikke en let flytbar varmekilde. En biomile kan bygges som en rund høj, der består af en kompostblanding, som indeholder flis blandet med halmrig dybstrøgelse og lidt gylle, der på forhånd er blandet med en såkaldt høte. Komposten skaber en varme som holder længe. Omsætningen i biomilen kan nemlig lave varmt vand i et til to år på helt op til 50-70°C. Når hele kompostblandingen er ”brugt”, kan den så efterfølgende bruges til at øge jordens frugtbarhed, ved at sprede den ud på marken.
Vand og affald
Man ser ofte ved tiny houses at folk har opsamlingstanke til regnvand. Efterfølgende renses vandet og hældes over i mindre dunke, hvor det ved hjælp af pumper kan komme ud af hanen eller bruseren. Det er også muligt at være affalds- og emballagefri, hvis vi dyrker vores egne afgrøder. Jo mere selvforsynende man er, jo mere bevidst kan man blive om sit forbrug.
Jeg har gennem mit arbejde med emnet gjort mig en masse tanker om, hvordan jeg vil bo i fremtiden. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme tættere på naturen og få mere erfaring med landbruget. Det kunne eventuelt være ved at bo på en biodynamisk gård eller ved at købe en grund et sted og bygge mit eget tiny house der.
Som praktisk del af årsopgaven har jeg lavet en film, der kan ses her
Foto Thomas Fisker Nielsen: Tiny house på Grobund, træbeklædning udvendig, lerpuds indvendig.