Design og arkitektur som kernefag på HF

Alle fotos af Lone Catharina Reese.

En HF-uddannelse efter steinerpædagogiske principper, uden karakterer og eksaminer blev en mulighed i Danmark i 2016, da den nye gymnasielov1 blev vedtaget. Fem Rudolf Steinerskoler i Danmark besluttede at lave »SteinerHF«, og i august 2018 begyndte de første 1. HF-klasser med en udvidet fagpakke, som giver adgang til alle videregående uddannelser. På Rudolf Steiner-skolen i Aarhus valgte vi at styrke de kunstneriske – og håndværksmæssige fag og tilbyde »Design og arkitektur« på B-niveau.

En helt ny faglinje

Hver gang vi indfører noget nyt i undervisningen, skal vi som skole vide, hvorfor vi gør det. Vi må hele tiden arbejde med det pædagogiske grundlag og bestræbe os på at finde ind til kernen af det, der er vigtigt for eleverne på et bestemt alderstrin, ikke mindst i forhold til den tid de lever i.

Både »design« og »arkitektur« er nye fag i blok­undervisningen på Rudolf Steiner-skolen i Aarhus. Men de lægger både op til hoved­fags-perioden »arkitektur-æstetik« i 2. HF og bygger videre på den udvikling, der i forvejen sker i håndværksfagene. Det er også nyt at klasserne har en ugentlig fagtime i design og arkitektur, hvor fagets mere teoretiske og reflekterende aspekter kan få plads.

Vi arbejder stadig med hænderne

Håndværk betyder både håndens værk og at virke med hænderne. Det er på mange måder komplementært til den »hoved«-undervisning, der gives i mange fag. Det er gennem hånd­værket, at eleverne kan opleve at være medskabende i verden, og det er der, de kan opleve, at en idé bliver til virkelighed gennem handling. Der sker nemlig ingenting, hvis eleverne ikke »gør« noget med materialet.

I de mindste klasser sker det helt ubevidst; de arbejder med forskellige materialer, og det at få det gjort er det vigtigste. I mellemskolen møder eleverne materialet med krav til præcision og kunstnerisk udførelse. I 9. og 10. klasse lærer eleverne nye og mere komplekse teknikker og færdigheder afprøves.

I 1. og 2. HF spirer noget nyt frem hos eleverne. De vil bagom fænomenerne. De er engagerede. De er interesserede i verden og vil forstå den.Fokus skifter fra teknikudvikling i mellemskolen og 9./10. klasse til designudvikling (designtænkning) og selvstændige kunstneriske udtryk i 1. og 2. HF.

I »The Tasks and Content of the Steiner-Waldorf Curriculum«2 fra 2014 beskrives det således;

»Learning through doing is a mode of learning that ”ascends” from the limbs to the head. Reflection and analysis of what the hands have made, brings consiousness into the intelligence of the limbs. Mediating between these two realms is the affective realm of feeling. On the one hand, sentient experience of the materials and processes provides a rich basis for a differentiated life of feeling. On the other hand, the aestetic-artistic experience tranforms those feelings into the basis for sound judgement. This is the a rhythmic process of exchange.«

Det understøtter Undervisningsministeriet i læreplanen for »design og arkitektur«3, hvor der står;

»Den primære undervisningsform er induktiv og dialogisk. Eleverne tilegner sig de praktiske og teoretiske kompetencer først og fremmest med udgangspunkt i en projektbaseret undervisning.«

Design og arkitektur

Der er forskel på, hvordan eleverne arbejder i forskellige fag. Der er fag, hvor de primært kan arbejde med udgangspunkt i en indre forestillingsverden i et mere frit kunstnerisk sprog, og fag, hvor de primært kan arbejde med udgangspunkt i det, de erfarer om verden, og det, de kan udvikle for verden ud fra deres kunstneriske og refleksive erfaringer. Begge arbejdstilgange er lige vigtige at give rum til, således at de både kan arbejde ind i verden og verden kan arbejde ind i dem.

På SteinerHF i Århus har vi derfor helt bevidst ikke inddraget alle eksisterende blokperioder i »design og arkitektur«. De fag, hvor der arbejdes ud fra et friere, indre formsprog (f.eks. stenhugning, plasticering, eurytmi og maling), eller som giver et indblik i et specifikt fagområde (f.eks. bogbinding, tinstøbning) er bibeholdt og fungerer i samspil med design og arkitektur-fagene – arkitektur, designprocesser/designteori, taskedesign, tekstildesign og portrættegning.

Mønsterrapporter og powerty-walk

I tekstildesign arbejder eleverne med mønsterrapporter. De skal forstå princippet i et gentaget flademønster i 2D og ved hjælp af forskellige konstruktionsprincipper og trykteknikker til sidst lave et mønsterdesign, der gengives på et tørklæde.

Hver enkel elev kommer både gennem det håndværksmæssige viljesarbejde, når tørkædet skal laves, gennem det følelsesmæssige/æstetiske, når mønstret skal falde på plads og blive lige så smukt og harmonisk, som de har forestillet sig, og gennem det tænkningsmæssige, når deres design skal konstrueres, så det faktisk bliver en mønsterrapport. Sideløbende arbejder de med f.eks. stilhistorie og tekstilteknikkernes udvikling i fagtimerne, således at deres praktiske arbejde sættes ind i en designmæssig og æstetisk-historisk kontekst. Vilje – følelse – tanke bliver til »a rhytmic process of exchange«, som det hedder i ovenstående citat.

1. HF arbejder eleverne med designprocesser. Spørgsmålet er, hvordan kommer de fra en idé til virkelighed, eller rettere hvordan kan en idé blive bedre gennem observation og idéudvikling. Hvilke processer kan de arbejde sig igennem for at kvalificere deres idé?

De arbejder altid ud fra et konkret eksempel, f.eks. hjemløse i Aarhus. De skal undersøge forholdene på en »Poverty-walk« med en hjemløs og ud fra det bruge flere forskellige udviklingsmetoder og lave prototyper på det, de kunne forestille sig ville være en daglig hjælp for en hjemløs.

Et andet konkret eksempel er skolens gennemgangsrum – kunne de blive rarere rum at være i? Eleverne må derfor ud at observere, hvem der bruger rummene, og hvordan de fungerer i spidsbelastninger. Mange af eleverne kan supplere med deres egne erfaringer fra de mindre klasser. Ud fra det observerede og evt. interviews med »brugerne« kan de udarbejde forslag til forbedringer. Nogle rum skal bare males og andre helt bygges om.

Ved at observere og analysere det, der er, kan eleverne blive klogere på det nye de vil skabe. Det kan de bruge i alle de sammenhænge, hvor de vil arbejde med udvikling.

Kilder:

1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209370

Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser, lov nr. 1716 af 27. december 2016, § 68

2 ”The Tasks and Content of the Steiner-Waldorf Curriculum”, Kevin Avison, Martyn Rawson, Tobias Richter, 2014

3 https://emu.dk/stx/gymnasiale-valgfag/design-og-arkitektur

Midt i en designproces.

Designprocesser. Endnu et gennemgangsrum.

Designprocesser, observationer og moodboard.

Tekstildesign. Mønster males på.

Mønsterrapporten konstrueres.

Mønsteret er tegnet op, nu skal baggrunden males.

Rudolf Steiner-skolen i Aarhus har pt. 464 elever fra børnehaveklasse til 2. HF, heraf går 66 på SteinerHF.

Design og arkitektur på B-niveau er 200 timer over 2 år. 150 timer bliver brugt på blokperioder. 50 timer bliver brugt på 1 ugentlig fagtime og 1 hovedfagsperiode. Derudover har eleverne 150 timer fordelt på andre blokperioder.

Efter reserven, skal motivet farvelægges.

Tørklæder færdige.

Tørklædet skal vaskes rent for reserve og overskydende farve.

Foto: xxx

Lone Catharina Reese

Underviser i design og arkitektur på SteinerHF i Aarhus.