Interview med Jesper Holm, lektor i Sundhedsfremme ved Roskilde Universitet
Titlen på dette interview er Jespers svar på spørgsmålet; hvorfor kan forskere andre steder i verden finde ud af at forske i steinerpædagogik, når danske forskere ikke kan, vil eller tør? Siden kom vi også omkring Jespers gode erfaringer med, at det kan lade sig gøre …
”Når danske forskere ikke tager fat i Steinerskolen, så tror jeg egentlig, at det handler om den grundtvigianske frihedsforståelse, som også friskolebevægelsen bygger på. Grundtvig stod jo for oplysning af folket og frisættelse af bondestanden – vi danskere ser ham gerne som en, der ville danne og udvikle stolte, selvstændige individer uden at sætte faste rammer for, hvordan det skulle gøres.
Rudolf Steiner er – naturligvis – meget mere tysk. Han præsenterer en fast etableret fortælling om, hvad et menneske er, og mener at have en privilegeret forståelse af, hvordan dannelse bør finde sted. Hele den spirituelle overbygning understøtter manges oplevelse af ham som dogmatisk.”
Steiner ses som den katolske kirke
”Måske opfattes Steiner af mange danskere lidt ligesom den katolske kirke, der repræsenterer en dogmatisk fortælling om, hvordan du bør leve, og hvor præst og pave er ideologiske overhoveder, som ved bedst. Antroposofien ses oftest ikke som åben dialogisk, men som en lang række dogmer, der skal følges. Derfor har Steinerpædagogikken som sådan haft sværere ved at komme i dialog med det omgivende samfund end grundtvigianske friskoler, der er mere åbent søgende i forhold til, hvordan man kan være et dannet menneske. Man kan måske sige, at de grundtvigianske friskoler er mere ”protestantiske” i den forstand, at Luther lærte os, at dit forhold til Gud er individuelt og ikke noget, andre kan mene noget om. Der er ikke én vej, men mange, og du skal finde din.”
Hvilke områder ville du udpege som oplagte forskningsfelter i relation til Steinerpædagogik?
”Rummeligheden – hvordan lykkes det at skabe en inkluderende skole, hvor alle intelligenser får plads til at udfolde sig? Det synes jeg er et interessant spørgsmål, som undervisningsministeren jo stiller, når hun både taler om heldagsskole og Ny Nordisk Skole. I forlængelse heraf kunne man undersøge, hvorfor mobning er mindre udbredt på Steinerskoler (og det antager jeg så, at den er), hvor jeg forestiller mig, at relevante faktorer vil være den myndige lærerposition, pædagogens og lærerens evne til nærværende møde med eleven og udvisning af respekt for ikke blot intellektuelle, men også kreative og håndværksmæssige kompetencer.
Sundhed som integreret praksis
Meget tæt på min egen forskning er spørgsmål om, hvordan man skaber sundhedsstrategier, som er integrerede og ikke ”ad-ons”. I øjeblikket er der fokus på KRAM (KostRygningAlkoholMotion) og elever i folkeskolen opfordres til at cykle i skole, rapportere familiens fedtforbrug og evaluere egen sundhedstilstand. Her er tale om ”ad-on” strategier, hvor man lægger aktiviteter med fokus på sundhed ovenpå det, man i forvejen gør. Steinerskolen repræsenterer på alle måder en integreret sundhedsstrategi, hvor undervisningsform og –indhold, måltider, udeliv, social opmærksomhed osv. alt sammen trækker i retning af sunde vaner, som ikke gøres til genstand for refleksion, men praktiseres med selvfølgelighed.
Et positivt sundhedsbegreb
For nogle år siden var jeg med til at etablere en uddannelse i sundhedsfremme og det slog mig, hvordan vi underviste teoretisk i et positivt sundhedsbegreb, der rummer fysisk og psykisk velvære og oplevelse af at mestre sin tilværelse, mens vi empirisk koncentrerede os om at kritisere fx den type sundhedskampagner i folkeskolen, jeg nævnte tidligere, fordi den stigmatiserer og umyndiggør mennesker.
Jeg etablerede derfor et kursus, hvor vi skulle finde konstruktive alternativer. Det betød bl.a. at vi tog på ekskursion til den nærliggende Steinerskole og et økologisk bofællesskab for at se på, hvordan de tænker og praktiserer sundhed i hverdagen. De studerende var meget begejstrede, og på et tidspunkt blev kurset udvidet til en to-dages tur til Marjatta, hvor min søn Villads bor. Her fik de studerende oplæg fra lærere på Marjatta seminarium og de kom selv ud og udforskede praksis i boenheder, skole og arbejdspladser.
Dialog er nøgleordet
Medarbejderne på Marjatta har været interesserede i at gå i dialog med de studerende omkring deres oplevelser på besøgene. De har fundet det inspirerende at møde kritiske og undrende spørgsmål og set dem som en anledning til at få nye øjne på egen praksis.
Min gode kollega Kasper, som er uddannet psykolog, har været med i dette forløb. Sammen har vi over tid opbygget en dialogisk tillid til Marjattas ledelse. Det førte til, at Kasper fik lyst til at gå dybere ind i at forstå den praksis og menneskeopfattelse, man har på Marjatta, hvilket har ført til et større forskningsprojekt, hvor ikke blot Marjatta, men også to ikke-antroposofiske institutioner var involveret.
Jeg ser Kaspers samarbejde med folk på Marjatta som et flot eksempel på, hvordan en antroposofisk funderet institution kan blive både udfordret og beriget af at få beskrevet sin praksis af forskere, som kommer med andre blik og teoretiske forudsætninger. Det er lykkedes, fordi der har været stor åbenhed fra begge parter; Kasper lod sig ikke skræmme af dogmatikken, Marjatta-folkene lod sig ikke skræmme af de kritiske spørgsmål. Derfor blev det muligt sammen at skabe nye forståelser af, hvad ”rytme” betyder på Marjatta.
Læs om projektet på Marjatta i artiklen ”At skabe rytmisk sammenhæng i tilværelsen”
