I børnehaven er de gode ledere efterligning og rytme

»Verden er moralsk. Det er jo det opløftende og storslåede ved børn, at de er en menneskerace, der tror på verdens moralitet og derfor tror, at de har lov at efterligne den.«

Rudolf Steiner i Almen menneskekundskab.

Børnehavebørn er på udkig efter noget at gøre – og voksne, der er aktive, bliver efterlignet med stor glæde.

Børnehavebørnenes stærkeste karakteristika er ønsket om at møde noget efterlignelsesværdigt. Barnet vil være med i noget godt og søger mod voksne, der aktivt og med kærlig forbindelse til deres gøremål er igang med noget. Det er derfor af største vigtighed, at de voksne, der omgiver barnet i børnehaven, er virksomme med opgaver, der giver mening, og derfor også er efterlignelsesværdige for det lille barn. Det kan være madlavning og tøjvask, huslige sysler og opgaver, det er arbejdet i haven, rengøring og fejning i garderoben, forberedelser til årstidsfester, mindre håndværksopgaver, ja, alt hvad man kan finde på af den slags, der kan anspore barnet til efterligning, medleven og omsorg for det helt nære.

Hverdagens små ting

Børnene går med, øver sig i at holde kosten eller riven den rigtige vej, så den ikke stritter op i luften, rører dejen til den bliver så tung, at kræfterne ikke længere rækker, og en voksen må hjælpe. De holder søm og hammer, hjælper med at save brænde eller fælde små træer, finder saksen i skuffen og øver sig i at klippe noget fint, syr med nål og tråd, smager på suppen i gryden og nyder duften, der breder sig, når de omhyggeligt formede boller tages ud af ovnen. De lægger vasketøjet sammen og bærer det på plads i skuffen, lægger dukkerne fint i seng, når legen er færdig, sætter bilerne i garage og klodserne i kurven. De dækker bordet inden måltidet, tørrer bordet af og gør rummet fint, inden det forlades. Hverdagen rummer en uendelig række af opgaver, hvor efterligningen kan anspore børnene til egen aktivitet.

Rytmen mellem fri og styret leg

Børehavedagen er opdelt i perioder med fri leg og voksenstyret aktivitet i en afstemt veksel­virkning, så barnets dag består af både ind- og udåndinger i et harmonisk åndedræt.

I løbet af en sådan dag vil der i en uendelig række være pædagogisk arbejde med børnene. Der er ikke et minut, hvor pædagogen ikke er igang med et eller andet væsentligt og meningsfuldt stykke arbejde, som kan efterlignes af børnene. Til morgensamlingen med sanglege og til eventyrstunden, hvor den voksne er styrende, vil barnet efterligne den voksnes leg med stemme, ord og bevægelser. I tilberedning af dagens måltider kan børnene bidrage med det, de gerne vil udfra et frivillighedsprincip, eller der kan være børn, der trænger til særligt at være med, hvor opgaven bliver mere bundet til en voksen beslutning. Dette dog altid med en legende og glædesfyldt tilgang til opgaven, som kan anspore barnet til glæde ved at være med. På den måde har pædagogen mulighed for at indgå i en ny relation til et barn, hjælpe et barn med at trives i tryghed.

Synlig, nærværende, opmærksom og virksom

I de perioder af dagen, hvor børnene slippes fri til at lege, er der stadig pædagogisk arbejde at gøre. Fri leg betyder, at børnene selv kan opsøge relationer, selv kan vælge hvad de vil, selv kan udfolde sig i større eller mindre grupper. Det kan foregå inde og ude, og som en selvfølge altid i tryg overværelse af en virksom voksen, der kan hjælpe til, hvis der er brug for det. Det pædagogiske arbejde omkring den frie leg, består i at være synlig, nærværende, opmærksom og virksom. Vi lytter, iagttager og sikrer tryghed, god leg. Ved selv at være aktive kan vi inddrage de børn, der fra tid til anden har brug for hjælp til at komme igang med at lege i større eller mindre grupper, eller bare trænger en fornyet impuls til at gå igang med noget. Er der en lille flok af nybegyndere i en gruppe, er det i den frie legetid, at den voksne kan hjælpe dem ind i gode og frugtbare legerelationer – via sit eget arbejde med de daglige gøremål.

Fri leg i små rum kræver ledelse

Indendørs leg er en balance imellem fri udfold­else og et lydniveau, der er til at holde ud for alle at være i. Det må balanceres således, at en gruppe af gode legekammerater ikke fylder så meget i lyd og aktivitet, at andre ikke har plads. Det der sættes frem til børnene til inspiration og legemuligheder, må inspirere dem til indeafstemte aktiviteter, som giver ro og mulighed for mangfoldig leg for alle. Der må være små rum i det store, der indbyder til særlig aktivitet for børnene. Dukker, køkkenting, bondegårdsdyr, biler, klodser/kuglebaner, eventyrfigurer og en god kurv fuld af rødder og træstykker, silkestof i fine farver, papir/farver, bivoks, store stykker stof til hulebyggeri og så videre. Også belysning og rumindretning er med til at skabe et godt legemiljø.

Den voksnes pædagogiske arbejde består i at hjælpe børnene til at holde fast i det gode indemiljø, tale med dæmpet stemme, glæde sig over det, der skal laves af praktisk arbejde, og hjælpe til, når nogen har brug for det. Er der flere voksne på samme tid, er der mulighed for at sætte gang i årstidsrelaterede håndarbejdssysler – de skaber forandring i legene og giver nye muligheder for, at børnene kan udfolde sig og efterligne det, de oplever i deres omgivelser. Alt hvad vi sætter frem, det vi foretager os, og hvordan vi indretter rummet er med til at lede børnenes leg – det kræver derfor stor opmærk­somhed af de voksne.

God leg giver mindre ballade

I haven er der andre og større rammer at bevæge sig i, og der er plads til hurtige løbeben og store stemmer. Udfoldelsesmulighederne lægger op til fysisk aktivitet og fordybelse i naturen, årets gang og vejrets skiften. Her vil den voksnes opgave være at sikre tryghed og sikkerhed for børnene, samtidig med at der også her er mulighed for at igangsætte håndværksrelateret arbejde med børnene, pleje af havens plante-/dyreliv, bål og snittestunder. Aktiviteter der alle relaterer sig til udelivet, til fysisk aktivitet og inspirerer til brug af alle de gode kræfter, som børnene har. Er de små børn godt beskæftiget af leg eller aktivitet med en virksom voksen, så er der langt mindre brug for at søge grænserne og lave ballade. Som et gammelt ordsprog siger: »Lediggang er roden til alt ondt«. Med andre ord, så giver vi som efterlignelsesværdige voksne, børnene en mulighed for, gennem kærligheden og følelseslivet, med legen at styrke viljeslivet til glæde for fremtiden.

Foto: Simon Jeppesen

Alt hvad vi sætter frem, det vi foretager os, og hvordan vi indretter rummet er med til at lede børnenes leg.

Tanja Eeg

Pædagog i Rudolf Steinerbørnehuset Babuska, Skanderborg.