I dag er den fysiske pubertet rykket betydeligt frem, særligt hos pigerne. Med puberteten følger også en polarisering i følelserne, som kan føre til tvivl og usikkerhed hos eleven selv, afhængig af om eleven er parat til den tidlige pubertet.
Børn lærer af alt, hvad de oplever og erfarer i deres liv. Allerede fra barnet er helt spædt efterligner det de voksne. Også den 12-årige lærer stadig gennem erfaringer og efterligninger, dog er det ikke længere i samme grad de voksne, altså forælderene, men derimod klassekammerater og andre jævnaldrene, der bliver de forbilleder, der efterlignes.
I steinerskolen kan man se på 6. klasse og dermed 11–12- årsalderen som et skelsår på grund af den gennemgribende proces, der begynder i barnets fysiske og mentale dannelse. Den proces, der er i gang er forpuberteten, hvor den sjælelige forandring forløber samtidig med den fysiske ombygning. Rudolf Steiner lagde vægt på, at vi skulle undervise og opdrage, så vi ikke blot fulgte, men også forberedte den fysiske, mentale og åndelige udvikling eleverne oplever, altså hele tiden være foran uden at foregribe for meget.
Kildekritik og faldgruber
I 6. klasse på Rudolf Steiner-skolen i Aarhus har vi, i takt med at man kan opleve den fysiske pubertet komme tidligere og tidligere, arbejdet en del med at få indført digital dannelse på skemaet. I første omgang har vi taget fat på, hvorledes vi kan indføre det digitale uden brug af medier. I den forbindelse har vi arbejdet med kildekritik i dansktimerne og herunder også talt om de sociale medier og set på de eventuelle faldgruber, der er på internettet. Mange elever er blevet overraskede over, hvordan virkeligheden kan se helt anderledes ud, end den udgiver sig for på for eksempel de sociale medier. Historien om en fjer, der blev til fem høns er pludselig kommet til sin ret.
Man mærker i klassen, hvordan eleverne udvikler sig på hver deres måde og ikke helt parallelt, men samtidig mærker man også, hvordan kræfterne i 6. klasse spiller ind. Eleverne leger hovedsagligt stadig i frikvartererne, en lille gruppe leger endnu fantasilege, mens størstedelen af klassen sætter gang i stikbold, rundbold eller lignende boldlege. I forbindelse med disse lege opstår der dog i større omfang end tidligere en del konflikter. Eleverne er hele tiden interesserede i at sætte rammer op for hinanden. De forsøger hver især at styre legen og bestemme igennem nye regler. I stikbold vil man for eksempel gerne lave nye regler, hver gang man følte sig uretfærdigt behandlet – man må nu ikke dukke sig eller forsøge at undvige bolden.
Rom, tegning og fysik
Man er som lærer ikke i tvivl om at undervisningsplanerne i steinerskolen på mange punkter rammer helt korrekt og hjælper eleverne til at erfaringsdanne og derigennem til at lære. Eleverne kæmper en indre kamp i forhold til identitet og dannelse. De har brug for den ydre styring, samtidig med at de langsomt, men sikkert, træder ind i puberteten og selv bliver i stand til at tage mere ansvar.
Når vi i 6. klasse har Roms historie på skemaet, er der en klar kobling til, hvordan vi igennem historien kan hjælpe eleverne til at begå sig i netop de situationer, hvor de konstant gør sig til dommere overfor hinanden. Det samme gør sig gældende, når vi i tegning og fysik lægger vægt på lys og skygge og det sort/hvide. Her erfarer eleverne også, at de ikke længere kun oplever verden som god, men at skyggen og det sorte også har vundet indpas. Herigennem kan vi hjælpe eleverne til at træffe gode valg i forhold til den gode dannelse. Fysikundervisningen er ligeledes med til at styrke elevernes dømmekraft igennem fælles iagttagelse, belysning, beskrivelse og dermed erfaring, der fører frem til beskrivelse af lovmæssigheder. Logikken øves i fællesskab som grundlag for de levende begreber, som denne metode giver.
Indvendig og udvendig uro
Man kan i 6. klasse opleve drama, når elever gør sig erfaringer samtidig med at de havner i forpuberteten. En stor del af klassen er stadig meget barnlige og har slet ikke øje for det pubertære, mens andre er langt foran og har alle antenner ude i forhold til det sociale og accepten hos kammeraterne. I forbindelse med vores forløb om kildekritik og de sociale medier er det blevet meget tydeligt, hvor forskellige elevernes ståsteder er. Eleverne i klassen er trygge ved hinanden og ved læreren og taler derfor frit om erfaringer og oplevelser på nettet og på de sociale medier. En elev spørger «Hvordan kan det være at vi på skolen ikke må have telefoner, det kan Steiner da umuligt have bestemt, da telefonerne jo ikke fandtes på hans tid.» Det afføder en fin snak om fællesskab og om det at være tilstede i nuet. Her til er der en elev, der siger: «Min mor bruger sin telefon rigtig meget, og det er meget svært at komme i kontakt med hende, når hun bruger den. Når jeg spørger om noget, hører hun faktisk godt, hvad jeg siger, for efter lidt tid svarer hun fraværende på spørgsmålet.»
Mens emnerne bliver berørt i klassen, er det dog også tydeligt, at der er elever, der slet ikke aner, hvad der bliver talt om, og som slet ikke er trådt ind i den verden forpuberteten udgør. En verden hvor elevens følelsesregister bliver mere personligt og individuelt og begynder at svinge i personlige, følelsesmæssige modsætninger. Dette opleves i stor stil som polariteter mellem for eksempel ro og uro i klassen.
Fra fantasi til tænkning
Jeg oplever som lærer en glæde ved at se, at visse elever kan blive så længe i barndommen og på denne måde være fri for de bekymringer, som puberteten kan medbringe. Samtidig oplever jeg også en indre uro ved at se, i hvor tidlig en alder en del af eleverne går i puberteten. En alder, hvor de mentalt slet ikke er klar til denne udfordring, og hvor de let kommer til at fremstå udannede og utjekkede i deres omgang med mange af pubertetens emner, som for eksempel de sociale medier, det modsatte køn, seksualitet og venskaber. Uroen hersker i flere af de pubertære børn, og det bliver hurtigt til stor gene for de børn, der slet ikke er nået dertil endnu.
Både den fysiske og den mentale forandring kan give mange problemer i puberteten, hvor den begyndende intellektuelle tænkning gerne vil udfolde sig på bekostning af barndommens rige drømme- og fantasiverden fyldt af billeder og livsglæde. Tvivlen på både sig selv og omverdenen, på forældre, lærere eller tidligere venner og kammerater kan føre til kriser, forvirring, oprør og/eller manglende selvværd og selvtillid. Netop derfor er det vigtigt, at vi som voksne i og omkring barnets liv, også selvom det ikke længere umiddelbart er os barnet spejler sig i, er en tryg og fast støtte for barnet. En voksen, der sætter gode og fornuftige regler og rammer, og som barnet ikke er i tvivl om, hvor de har.
Elevens følelsesregister bliver mere personligt og individuelt og begynder at svinge i personlige, følelsesmæssige modsætninger.
Steinerbladet
