Af Robbin Hayman Underviser på Marjattas STU/Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse. Opmærksomhedeni en tidlig kopmorgenkaffe Det er i ungdommen vores identitet dannes, og i denne periode har vi virkelig brug for at blive set af forældre, lærere eller andre voksne. Nogle gange er det ganske små ting, der skal til for at ændre teenagerens hverdag. Robbin Hayman underviser på Marjattas STU og beskriver
Arkiver: Artikler
Mestring og musikk i sløydtimen
Det gikk ut en e-post til alle ansatte ved Steinerskolen på Hedemarken om at de som ville ha ved, kunne forsyne seg av de felte trærne fra bjørkelunden. Men lærer Peter Pots vill heller at de skulle bli til musikk. -Det var litt vondt å se de trærne og vite at det hadde vært en flott bjørkelund hvor barna hadde
Musik og eurytmi – kroppen som instrument
Vi befinder os i en eurytmitime, en tirsdag morgen, i Silkeborg Rudolf Steinerskoles store sal. Ved flyglet sidder Michael og opgaven er tilegnelsen af musikstykket Aus Orpheus und Eurydike. No. 27. Ballet af C. W. Gluck. Det er 5./6. klasse, der er klar. 21 elever, i blå og grønne dragter, står i to snorlige rækker, langs den højre og den venstre væg af salen. Af
Nodelære og brøker i 4. klasse
Imens alle varmer deres fløjter, strækker vi lidt ud og får kroppen rørt. Vi øver rytmer, sange, recitationer eller måske tabeller alt efter, hvad vi trænger til at øve. Det skaber samling og fokus, når vores fysik bliver rystet på plads, og vi alle står vi godt på begge ben. Så er vi klar. Af Heidi Voxen Klasselærer ved Rudolf Steiner
Bring musikken ind i børnehaven
Vi sidder i børnehaven og spiser formiddagsmad rundt om bålpladsen. Træstammerne vi sidder på ligner en krokodille – en lydkrokodille – men ikke alle børn har opdaget det endnu. Af Kirstine Enggaard Leder Rudolf Steiner Udebørnehaven Stjernedalen, Kgs. Lyngby. Krokodillens hoved vipper lidt, da et barn sætter sig, og barnet spørger: »hvorfor vipper den?« »Det er en vippe-krokodille«, siger en voksen, »og den er
Varmen i smedjen
Interview med Hans Diedrich Genzmer, smed på Vidarskolen i Gentofte. I den første smedetime i 9. klasse skal eleverne lære at styre varmen. Her er ingen automatiske knapper. Det er mængden af luft, der bestemmer. De skal lære at se, hvornår jernet er rødglødende, hvornår de kan hamre. Det er en proces, hvor de kommer til sig selv. Forglemmer de
Regnbuenisser
Lag regnbuenisser til lek og pynt I førsteklasse på Barnebråten er disse nissene fremme hele året, og de lever et rikt liv med barna her. De får egne hus, slott og landskap med planter de kan bo i, og de får sitte på med toget når barna bygger togbane. Nissene har til og med kjørt Zipline i en liten kurv
Hvorfor skader skærmen det lille barn?
De digitale følgevirkninger Fik vi ikke set et program, læst en artikel eller et opslag på Facebook, kan vi bare logge på og fortsætte, hvor vi slap, når det lige passer ind. I modsætning til de muligheder for gentagelser og genudsendelser, som de digitale medier i disse dage stiller til rådighed for os, genudsendes barndommen ikke. Vi ved det jo efterhånden
HTML-programmering i 8. klasse
Hardware, software, programming – Yes! Kan vi lære at hacke? Kan vi bryde ind et eller sted? Kan vi lave en virus? Den forestilling og høje forventninger til dét at kode, møder mange elever ind til faget IT med. Andre er skeptiske og frygter, at faget er meget svært og kompliceret, og at de ikke vil kunne finde ud af det. Faget
Digital forurening og mental økologi
En af de største revolutioner i moderne tid har uden tvivl været udløst af mødet mellem internettets uendelige muligheder – og smartphonens evige tilgængelighed. Fra Steve Jobs første gang trådte frem på scenen 9. januar 2007 og introducerede iPhonen og frem til i dag er det kun gået en vej med digitaliseringens invasion af den menneskelig bevidsthed: fremad. For de