Når vi påbegynder arbejdet med geografi i 4. klasse, så nærmer vi os verden på en anden måde end tidligere, en mere iagttagende og studerende måde. Det er Danmarks, altså hjemlandets, geografi vi begynder med, og vi starter i det helt nære – klasseværelset. Vi lever os ind i fuglens perspektiv og forsøger at se rummet oppefra. Hvordan ser stolene
Arkiver: Artikler
ISLAND – her er fænomenerne lige udenfor klasselokalet
Det, som gør en geologiperiode netop på Island specielt spændende, er, at her har vi mulighed for at se og opleve mange forskellige geologiske fænomener i vorses nærmeste omgivelse med alle vores sanser. Den første gang jeg havde 7. klasse begynde et udbrud i Grimsvötn under den store isbred Vatnajökull, det skete midt i vores geologiperiode. Den anden gang jeg havde
To danske 10. klasser skabte forandring for elever i Ukraine
Når godt 30 elever fra to skoler går sammen om at samle ind til andre unge på deres egen alder, så er de med til at skabe forandring. To 10. klasser fordelte sig i grupper og arbejdede med sociale medier og kommunikation, fundraising og donationer eller logistik og økonomi. Under vejs i projektugen havde de hele tiden kontakt med de
Det starter i børnehaveklassen
Marie Lassen har været børnehaveklassepædagog i 11 år, undervejs har hun også været klasselærer for en klasse frem til 5. kl. Randi Romvig har haft en samtale med Marie om, hvordan hun arbejder for at skabe en klasse, der fungerer godt sammen og passer på hinanden. Hvad er det vigtigste for at få en god start på en ny klasse?
Harald i den elektriske stol – relationen mellem fænomen og teori i naturfagsundervisningen
“Han skal begraves”, “Harald skal begraves nu,” lyder det fra Tobias, Clara og Freya i 8. klasse ved Steinerskolen i Vejle. Udsagnene følger lidt uventet, efter at vi sammen har lavet en enkel elektrisk stol, som vi har koblet til elstikket via en skilletrafo. Det har været en stemningsfuld time, vi har hørt historien om Thomas Eddison, som sidst i 1800-tallet
Det koker i skolen
Antall voldshendelser i Osloskolen er femdoblet siden 2015. Mengden barn som av ulike årsaker ikke kommer seg til klasserommet, er også stigende. Vi kaller det «skolevegring». Skolevegring betraktes ikke som noen diagnose, men snarere som et symptom. Og et symptom på noe er det jo saktens. Jeg har aldri vært komfortabel med begrepet. For meg høres det ut som et
Kunnskap i sammenheng
Skolen må på en eller annen måte erstatte den kunnskapsarenaen moderniteten har tatt fra oss. Arenaen som har gått tapt med teknologien, og som kan gjøre kroppen overflødig, sansene unyttige og tenkningen automatisert. Skolen må finne nye virkeområder for kunnskapstilegnelse. Men hva må til? Steinerpedagogikken er over 100 år gammel. Den norske skoletradisjonen, der skolen ble et lovfestet tilbud for
Litteraturfestival
De siste to årene har vi på Steinerskolen i Hurum startet januar med litteraturfestival. Vi ønsker å gi elevene smakebiter på ulik litteratur og motivere til lesing. Festivalen går over to dager i alle fagtimer etter lunsj, noen klasser bruker også hovedfag. Litteraturfestivalen er ment som en kikkstart til videre arbeid rundt litteratur i de forskjellige klassene. Til ære for
Å lytte med hjertet
Jeg har ikke en jobb, jeg har et kall; «a calling» som det heter på engelsk.Det høres ut som noen roper på meg, og kanskje er det akkurat det. Prester, jordmødre, leger og lærere er vel de det «kalles» på, og jeg er i den sistekategorien. Jeg går ikke på jobb, jeg går på skolen. Hver uke underviser jeg barn
PEDAGOGIKK FOR AKTIVITET, IKKE MOT SKJERM
Fysisk aktivitet, variert og fantasirik bruk av sansene og mye sosial samhandling preger steinerskolenes pedagogiske grep de første barneskoleårene. Barn skal undersøke, oppdage, leke, arbeide og lære med hele kroppen og sammen med andre. I denne likningen vil skjermbruk virke kontraproduktivt, ettersom den utelukker blikkontakt med andre mennesker, reduserer samhandlingsflaten til fingertuppen og som regel fører til stillesitting. Allsidig utvikling