«De kan lett forestille Dem hvordan en slik sak ville ta seg ut der hvor det er «orden i huset». Først kunne man gå inn i A-klassen hvor det naturligvis undervises efter den metode som ansees for best. Så komme De inn i B-klassen. Ingen annen forskjell enn at det sitter andre barn ved pultene. Nøyaktig den samme drill, for
Tag: antroposofi
Hengivenhet som pedagogikkens livsnerve
Temaet for Felleslærerstevnet 2022 er forbindelser. Dette er et interessant og relevant tema for mennesker som arbeider med å være menneske. Vår forbindelse til verden er avgjørende for hvordan vi formes, og hva vi bliri stand til. For å kunne forbinde seg med verden må vi kunne gi oss hen til den. Og det er gjennom å gi oss hen at
Det gode, det skjønne og det sanne i de tre første utviklingsfasene
Christian Egge: Rudolf Steiner formulerte en teori om 7-årsperioder i menneskets livsløp. Vi må ikke nødvendigvis hefte oss ved faser på 7 år, men det er åpenbart at det fins perioder med ulike kvaliteter og muligheter, «utviklingsvinduer», som må ivaretas i utviklingens gang.
Rudolf Steiner: Barnets opdragelse ud fra åndsvidenskabens synspunkt
Som ganske ung 17-årig arbejdede jeg som forpraktikant i en børnehave, hvor jeg var i en situation med børnene, som fik mig til at flygte ud bag låst dør på toilettet i gråd. Den totale afmagt. Jeg var begyndt at læse Rudolf Steiner og havde en veninde, som gik i 10. klasse på en steinerskole, så jeg tænkte: »Steiner må
Steinerpædagogikkens idehistoriske grundlag
Hvilket idehistorisk grundlag bygger steinerpædagogikken på, hvorfor er det så svært for steinerpædagoger at komme i dialog med en større offentlighed og hvorfor vælger forældre i dag at sende deres børn i Steinerskole? Det er nogle af de spørgsmål, man kan finde bud på i en finsk phd-afhandling om Steinerpædagogikkens idehistoriske rødder. Jan-Erik Mansikka er forsker ved Helsingfors Universitet. Han