Når vi påbegynder arbejdet med geografi i 4. klasse, så nærmer vi os verden på en anden måde end tidligere, en mere iagttagende og studerende måde.
Det er Danmarks, altså hjemlandets, geografi vi begynder med, og vi starter i det helt nære – klasseværelset. Vi lever os ind i fuglens perspektiv og forsøger at se rummet oppefra. Hvordan ser stolene og bordene ud oppefra? Hvordan ser klasseværelset ud? Hvor meget fylder et bord, og hvor er døren placeret? Dette prøver vi så at tegne. Men hvordan tegner man et bord set oppefra? Og stolene og tavlen …?
At se som en fugl
Det er svært, for vi er jo ikke fugle. Vi må bruge vores forestillingsevne og fantasi. Fra klasseværelset bevæger vi os lidt højere op. Vi går ud i skolegården og prøver at få overblik over skolen oppefra. Og så tegner vi. Nu begynder det at blive svært. For hvordan får man plads til alle de ting, der er, på sådan et lille stykke papir?
Vi går tur rundt om Gentofte sø. Måske måler vi, hvor mange skridt der er. Hvor er søen bredest? Hvor er stien tæt ved bredden og hvor ligger den længere væk? Og så går vi hjem og tegner. Og så fremdeles. Langsomt bevæger vi os ud i landskabet og ind i geografien. Opdager forskellige signifikante elementer ved den: søer, skove, floder og vandløb, byer, bebyggelse og veje, marker, kyst og hav. Jo højere op vi ‘flyver’, jo mere abstrakt bliver det. Og hele tiden i fugleperspektivet. Til sidst er vi fløjet så højt op, at vi skuer over hele landet og kan genkende Danmark, som det fremstår på de kort, vi har set så mange gange. Vi ser en hel masse vand og mange øer, både store og små. Vi ser marker og skove og veje og broer og mange byer. Og når det bliver mørkt, ser vi lysene fra byerne.
Undervejs har vi hørt fortællinger om de forskellige områder og den natur som kendetegner forskellige egne. Vi har hørt om, hvor vikingerne levede i det ganske land, og hvor grænserne lå, mens de herskede. I menneske- og dyrekundskab har vi lært om, hvilke dyr, der lever i forskellig slags natur i vores land.
Vi går ud i verden og opdager den, før vi tegner den. Vi kan også måle, og bruger vores krop som måleinstrument. Og så opdager vi, hvor utrolig svært det er at se verden oppefra, når man ikke er en fugl.
I denne 4. klasse havde vi vores første geografiperiode lige efter skolestart. Som altid går vi meget grundigt til værks, når vi begynder med noget nyt. Så vi nåede ikke længere end til vores lokalområde i den periode. Mens vi beskæftiger os med andre perioder spørger børnene jævnligt – men hvornår skal vi tegne Danmark? Der er en iver og en længsel, og måske også en ærbødighed, for Åh, Danmark – det er svært. At man kan tegne noget, der er SÅ stort!
