Marie Lassen har været børnehaveklassepædagog i 11 år, undervejs har hun også været klasselærer for en klasse frem til 5. kl. Randi Romvig har haft en samtale med Marie om, hvordan hun arbejder for at skabe en klasse, der fungerer godt sammen og passer på hinanden.
Hvad er det vigtigste for at få en god start på en ny klasse?
Det begynder med forældrene, det er vigtigt at vi fra starten skaber et tillidsfuldt forhold til dem. Når forældrene har tillid til skolen og til de voksne, der skal tage vare på deres børn, så føler børnene sig trygge og godt tilpas.
De fleste forældre har været til informationsmøde om skolen inden de tilmelder dem. Når de er tilmeldt bliver de inviteret til vores forældrestævne i januar, før børnene skal starte om sommeren. Forældrestævnet er en dag for alle skolens forældre og er uden børn. Her er der først et foredrag og derefter forskellige workshops, hvor man som forælder kan prøve at blive undervist, som børnene bliver det. Forældrene får et godt indblik i vores måde at undervise på. I år var der workshops med praktisk geometri, kemi, matematik, håndarbejde og eurytmi. Når man laver noget med hænderne eller bevæger sig, får man gode uformelle samtaler, man har et umiddelbart sted at starte snakken. De nye forældre er nysgerrige, de kommer for at se skolen, møde de mennesker, de skal indgå et fælleskab med. Forældrestævnet er meget populært, næsten alle forældre til den kommende børnehaveklasse kommer og deltager.
Børnene har allerede været på besøg i december til en legedag i børnehaveklassen. De kommer i to hold, og i løbet af en enkelt time bliver de introduceret til vores dagsrytme. De når både at få eventyr, tegne og lege med hinanden, det er godt at have set, hvor man skal hen efter sommerferien og have mødt de andre børn og de voksne selvom der er længe til. Så er der noget at tale om derhjemme – og glæde sig til.
Hvordan ser hverdagen ud hos jer?
På vores skole har vi valgt at dele børnehaveklassen i to grupper, med 14 børn i hver. De hedder Mejserne og Lærkerne. Vi spiser og har sangleg hver for sig, men vi er sammen om eventyr og når vi leger ude. Ugens faste aktiviteter har vi også hver for sig, når vi starter i august, men fra jul er vi mere og mere sammen i løbet af dagen. På den måde går vi fra at være et lille trygt fællesskab til at blive den klasse, der skal fortsætte sammen i 1. klasse. Vi er en børnehavelærer i hver gruppe. Vi kunne have været to om den samlede gruppe på 28 elever. Men jeg mødte denne ide med at starte i to mindre grupper på Oslokurset (intensivt sommerkursus for steinerskolelærere) for flere år siden og kunne se, at det fungerede. Relationen bliver bedre med en fast primær person. Det gør, at vi som to lærere får det maksimalt ude af lærerkræfterne. Fordi vi har primær fokus på og ansvar for 14 børn i stedet for 28, ser vi hurtigere, hvor nogle har udfordringer og det, der er svært.
Vores lokaler ligger lige op ad hinanden, og vi kender hinandens børn godt, derfor bruger vi selvfølgelig også hinanden til at sparre og få et ekstra blik på de enkelte børn. Vi følger den samme dagsrytme, synger de samme sange og har de samme aktiviteter, så skydedøren mellem grupperne går op mange gange i løbet af dagen.
Til jul spiller vi krybbespil sammen, og i foråret laver alle børn marionetdukker til det store dukkespil som hele klassen opfører sammen inden sommerferien.
Hvad er vigtigt for jer i børnehaveklassen?
En af de ting, vi er meget optagede af og som er vigtige for at give en ny klasse et godt fundament, er at finde det, som de enkelte børn kan bidrage med til fællesskabet. En meget fysisk aktiv dreng, med masser af gåpåmod, kan godt være lidt overvældende for nogle af de andre, men han kan virkeligt godt lide at rydde op – og det er noget, de andre børn sætter stor pris på. Eller en pige, der måske er lidt særlig med mange ting, har en virkelig god fantasi, og fordi hun finder på sjove ting, er hun virkeligt god, når der skal sættes en ny leg i gang.
For at hjælpe eleverne til at se, hvad hinanden kan – at blive bedre til at socialisere – er vi som voksne bevidste om hele tiden at gøre nye ting. Når vi om mandagen går tur, skal eleverne finde en de ikke har været gå-ven med før, eller de skal finde en ny at lege med, når vi er i skoven, så bliver der snakket. Det kan også være nyt, at styre eventyret sammen med andre, end dem man plejer at lege med.
Det med hele tiden at forny os, er noget vi har arbejdet med på skolen, vi har på konferencen arbejdet med trivselstiltag – hvad kan vi gøre for at styrke fællesskabet. Både i klasserne, men også på tværs af klasserne. Vi hjælper børnene med at aflæse, hvad de andre mon oplever og føler, taler om, hvad der gjorde dem kede af det, hvad de ikke kunne lide, og hvad der gik forud for konflikten. Som voksen holder jeg fast i ikke selv at dømme, at have en positiv og lyttende attitude, smile, vise respekt. Det er vigtigt, at jeg er bevidst om min voksenrolle og holder fokus på at vise, at jeg er til stede og engageret og hjælper børnene med at trævle historien op og få sat ord på. Ofte slutter vi med at sige ‘1-2-3-undskyld’ i kor. Vi kan se, at børnene også bruger det, vi lærer dem, når der ikke er voksne til stede. Der kan lyde et ‘1-2-3’ på legepladsen, eller de løfter en hånd og siger ‘nej tak’, når de vil have en anden til at stoppe. Det er vigtigt, at børnene også får ord og kropssprog til at sige til, når de oplever andre som grænseoverskridende.
Hvordan bliver en flok børn til en klasse?
Vores ugerytme og de mange fællesskabsskabende projekter er meget vigtige for at børnene lærer hinanden – og hinandens måder at bidrage til fællesskabet på. Vi har faste aktiviteter hver dag: mandag går vi tur, tirsdag laver vi håndarbejde, onsdag maler vi, torsdag har vi eurytmi og fredag har vi håndværk. Når vi alle sidder og broderer puder eller snitter nisser, opstår der et fællesskab om det, en bliver færdig med puden og går videre med væven, og det trækker de andre med. Nogle af aktiviteterne bliver taget med i legene, det kan pludselig indgå at en gruppe sidder og syr i dukkekrogen senere på dagen i den frie leg. Det vigtige i aktiviteterne er, at de er tilpasset børnenes motoriske niveau, så alle kan være med og få et godt resultat. Vi sørger også for, at de oplever, at alle er vigtige
i fælles projekter. Det gælder både julespillet,
og når vi i foråret bruger lang tid på at lave marionetdukker med filtede hoveder, malede tørklædekroppe og snittede snoreholdere til det store dukkespil, der afslutter børnehaveklasseåret. Alle 28 elever har lavet deres egne dukker, men hele klassen opfører stykket sammen.
Sammenhængen med skolen er også vigtig. Skolen har deltaget i et Miyawaki-skovprojekt (tæt miniskov, der giver stor biodiversitet, efter Japansk forbillede). Børnene er bevidste om,
at det er godt med natur og træer. Det er en ny måde at blive opmærksom på skoven på.
I børnehavelassen er vi selv ved at lave en lille miniskov. Vi har samlet kogler, banket frøene ud, tørret dem og lagt dem i spirebakker. Det lille træplantningsprojekt giver dem mulighed for at opleve, at de sammen kan gøre noget for naturen. Og de kommer til at kunne se resultatet af projektet på skolen de næste mange år.