For nogle elever er skoledagen krævende. Nogle elever har en svær tid med sygdom eller skilsmisse i familien, nogle er skoletrætte, nogle har særlige udfordringer eller særlige behov, viljen er svækket eller humøret i bund. Alene de skift i dagens første del, der af andre elever opleves som befordrende for læringen og umiddelbart ser overskuelige ud, fordi de gentager sig hver dag, kan for en lille håndfuld elever i en klasse være krævende i perioder af deres skolegang. På Steinerskolen i Kvistgård tager vi hånd om disse elever i faget Praktisk pædagogisk undervisning – PPU.
Af Kirsten Brincker, faglærer i håndarbejde, håndværk, havebrug og PPU, Steinerskolen i Kvistgård.
Vores tilbud om Praktisk pædagogisk undervisning startede i 2010 som et lille internt forsøg, hvor elever, som vi vurderede kunne have gavn af det, på tværs af klasser og i mindre grupper, kunne arbejde udendørs med praktiske opgaver. Vi ville gerne afprøve den teori, at praktisk arbejde med naturpleje, ude af klasserummet, med så få skift som muligt og med vægt på fordybelse ville styrke elevernes almene velbefindende.
Høns, vandhaner og små grupper
Eleverne mødte direkte i skolehaven, der var den fysiske ramme, de deltog, for at lette ankomsten ikke i morgensangen. Arbejdsopgaverne skulle de løse i fællesskab med en mindre gruppe elever, som de ikke nødvendigvis i forvejen havde en «rolle» med. Opgavernes resultat var synlige og meningsfulde, de bestod fx i reparation af trådhegn – «hvor skønt nu stikker hønsene ikke af» – eller i at skifte pakning på en vandhane – «godt at den ikke drypper, og at vi kan passe på vandresurserne».
Vi forestillede os at forløbet skulle være for mindre elevgruppe på 3-5 elever, gerne på tværs af klasserne, men sammensat ud fra pædagogiske overvejelser og ud fra didaktisk og praktisk egnede rammer. Forløbet skulle være i hovedfag og over en treugers periode.Vi afprøvede vores nye PPU henover et skoleår, og fandt at projektet til fulde levede op til vores forventninger og mere til.
Fast tilbud efter behov
Vi har nu etableret faget som et fast pædagogisk tilbud, som jeg varetager sammen med håndværkslærer Aslak Unger-Downing. Tilbuddet gives til elever med «særlige behov», men oftest tilbydes PPU meget bredere. Det kan være til elever, der er i en personlig svær udvikling, elever, der har behov for hjælp til at koncentrere sig, til pleje af sanserne, der er særlig sensitive, skoletrætte eller stressede og blot har brug for et pusterum. Det er forskelligt, hvor mange timer eleverne får tilbudt. Vi har erfaret, at gunstige forløb er over tre uger i alle hovedfagstimerne.
Der er i alt 6 perioder af 3 ugers forløb i PPU i løbet af skoleåret, og de skal fordeles mellem skolens elever. Det er klasselærere og speciallærere, der sammensætter de små hold på 3 til 5 elever under hensyntagen til de pædagogiske greb, vi skønner, at netop den pågældende gruppe vil have gavn af. Forældrene kender tilbuddet og har dermed også mulighed for at henvende sig, hvis de skønner, at det vil gavne deres barn.
Fornyede kræfter og styrket selvværd
Gennem årene har vi set, at elever med fx skoletræthed, vender tilbage til undervisningen med fornyede kræfter, og at elever, der har en svær tid, har fået et løft ved at arbejde praktisk og være i formindelse med naturens livskilde. Elever med koncentrationsbesvær kan, i disse rammer, få en fin træning i at forbinde sig med arbejdsprocesser og at gennemføre opgaverne, nå målet og derved opleve sejre.
Vi ser derfor ofte et styrket selvværd, øgede livskræfter og en bedret fysik hos de elever, der har været i PPU. Energien til at koncentrere sig i fagtimerne stiger for mange, og andre oplever tydeligt en forbedret sjælelig trivsel, både indad til i form af selvværd og udad til i det sociale liv.
De mindre grupper giver netop mulighed for at arbejde målrettet med elevernes sociale kompetencer og positive fornemmelser af at være i et fællesskab. På samme måde kan vi arbejde målrettet med det kommunikative felt, med sprogtræning, med at lytte og forstå hinanden og med at aflæse kropssproget.
For nogen elever er den primære effekt blot den ro og lise, det er at være i naturen og udføre meningsfyldt arbejde.
Arbejdsopgaverne varierer efter årstiden og efter hvilke arbejdsopgaver, der aktuelt skal løses. Det kan være almindeligt havebrug, hvor der også kan være en lille salgsbod, det kan være værkstedsarbejde, der også munder ud i en lille salgsbod, madlavning, der kommer SFO´en til gode, eller almindeligt vedligehold.
Uanset opgaven er vores pædagogiske drivkraft at mobilisere elevernes viljeskræfter. Opgaverne er nyttige og arbejdet skal gennemføres. En del af opgaverne afspejler den enkeltes arbejdsflid og nærvær, andre naturens kraft. Begge dele er lærerigt.
Både rødbeden og gartneren vokser
I dyrkningsprocessen i haven er det således ikke blot fx rødbeden, der gennemgår en udviklingsproces, det gør gartneren også. Denne indre proces i det enkelte menneske er en magisk størrelse, af dannelseskarakter.
Hvis vi anskuer det praktiske arbejde/håndværket i et større perspektiv, kan vi øjne «noget» terapeutisk, healende ind i det sjælelige. Det enkelte menneske modtager og optager naturens og kosmos’ kræfter på forskellig vis, men effekten er mærkbar. Hele vores konstitution modelleres, når vi lever med naturen, medoplever dens processer og jordens åndedræt, årstidernes skiften – udviklingen fra frø til spire til plante til frugt og til frø igen.
Selvom eleverne ikke er bevidste om dette, medoplever de det.
Det er stort. De er en skabende del af det. De vokser af det!
FAKTABOKSE:
I. Eleverne
Det er meget forskellige elevgrupper, der har fået tilbudt et PPU-forløb, fordi vi på skolen har vurderet, at de kunne få noget særligt med. Vi har fx haft:
- grupper med elever der er adopterede, hvor forløbet ud over det beskrevne, også rummer mulighed for at høre om hinandens «hjemlande», og lave madretter fra disse lande.
- grupper med introverte og generte elever, der kunne øve sig i interaktion i en mindre gruppe, hvor man samarbejdede om noget praktisk nødvendigt.
- elever, der skulle arbejde med dansksproget, og ved at arbejde praktisk med opgaver hurtigt fik hæftet de rette ord på.
- elever, der manglede succesoplevelser eller lignende.
Elever, der måske ikke er stærke i det boglige, kan få succesoplevelser med det praktiske. Elever, der har svækket fin- og grovmotorik, kan få styrket det motoriske gennem det praktiske. Elever, der er skoletrætte, kan få fornyede viljeskræfter.
II. Arbejdsopgaver
I haven:
Lugearbejde, kløvning af brænde, beskæring, så/plantning, opbinding, vedligehold (kalkning, rep. af hegn og låger, kitning af vinduer, udskiftning af pakninger mv), pasning af hønsene/kaninerne, høst og madlavning osv.
På værkstederne:
Træarbejde, væveopgaver, smedning, mindre håndarbejdsprojekter ol.
Ind imellem har vi salgsbod, hvor vi sælger æg, hjemmelavet syltetøj, værkstedsprodukter, grøntsager, blomster, krydderurter m.v. Indtægterne går til værktøj, som vi mangler i skolehaven.
Mandagen starter ugen:
Mandag har vi bål, får urtete og friskbagte boller/kiks mv. Vi taler om weekenden, eller hvad eleverne nu bringer ind, lytter til hinanden og taler om denne uges opgaver.
III. Dagens opbygning
De dage hvor vi har salgsbod, starter vi med dette lille job, inden vi starter timen op med vers og dagens opgaver.
- Samling og skolehavevers.
- Beskrivelse af opgaver og opgavefordeling.
- Arbejde.
- Tilbageblik på dagen – vi ser på, hvad vi har lavet.
- Aftaler om hvad skal vi i morgen.
- Samling og afslutningsvers.
Artiklen er trykt i Steinerbladet #4/2017, overganger.
