De mange traditioner i skoleåret, der samler fællesskabet af forældre, elever og skolens ansatte, kan udfolde sig forskelligt fra skole til skole, men har samme formål. De bidrager til skolens sammenhængskraft og elevernes trivsel. Når vi som forældre engagerer os i vores børns skole, mærker de det. I forældres interesse og deltagelse kan børnene opleve, at to vigtige verdener i deres liv hænger sammen – at verden bliver hel. Netop oplevelsen af sammenhæng – kohærensfølelse – er en grundsten i sund udvikling, og her bidrager den til, at barnet og det unge menneske kan finde meningsfuldhed i de sociale fællesskaber, som skolen stiller til rådighed. Derfor tilbyder steinerskoler verden over meningsfulde rammer for forældres deltagelse, hvor børnene kan mærke den positive energi, når et fællesskab løfter, og forældrenes engagement bliver konkret og synligt. Med årstidernes rytme bliver rammen både naturlig og kulturel og taler til voksne og børn med hjertevarme og genkendelighed.
Elevoptræden og læringsprocesser
Ved månedsfester fejres de skiftende årstider samt naturens og kulturens vekslende højtider. Årets gang i periodeundervisningen er, i kunstnerisk form, også en del af disse månedsfester. Indslagene behøver ikke kun at være optræden som musik, eurytmi og skuespil, men kan fx også være uddrag fra den rytmiske del af undervisningen i en tysktime i 3. klasse, grammatikøvelser i 4. klasse eller fortællingen om en studierejse i 10. klasse.
Igennem månedsfesterne lærer eleverne, store som små, at forberede og fremvise en del af hvad de har lært for hinanden. Her er det af lige så stor betydning at sidde i salen og se de andre elever på scenen, som det er selv at skulle på scenen. For de yngste elever giver iagttagelsen af de større noget at se frem til og stræbe efter. For de større elever giver tilbageblikket mulighed for refleksion og indlevelse i, hvor de selv var engang, og hvor de har flyttet sig hen. Festerne har på den måde både et socialt og et fagligt udviklende formål, da eleverne også bliver mindet om deres egne læringsprocesser.
For en skole, der ikke lægger vægt på test og eksamen, kan den forberedelse, der fører frem til elevernes bidrag på scenen være vigtig læring til senere forberedelse til prøver og eksamener i deres videre uddannelse. Her er der noget på spil i et naturligt og omsorgsfuldt miljø, og her er der plads til at lave fejl, uden at det får afgørende konsekvenser for deres fremtid. Det er da også, hvad tidligere elever giver udtryk for, når de bliver spurgt til fraværet af eksamen i steinerskolen. De oplevede at fremlæggelser af kunstnerisk, boglig eller håndværksmæssig art var præstationsøvelser, der skabte gode forudsætninger for eksamensforberedelse senere i livet. (Jensen, Boding & Kjeldsen, 2013). Månedsfesternes er skolepligtige og betyder meget for både den enkelte elev og for steinerskolen som helhed.
Når skolens forældre inviteres med til måneds- eller årstidsfester, får de et lille indblik i, hvad eleverne har lært, og hvad der er i vente. Disse indsigter kan betrygge forældrene i, at det, der foregår i undervisningen, har faglig og pædagogisk relevans i forhold til skolens formål som steinerskole. Samtidig kan forældrene se progressionen i det, eleverne lærer op gennem årene, og et lille glimt af den omfattende læreplan, som skolens lærere arbejder ud fra.
Julebasaren
Den mest besøgte af årets fester er julebasaren. Som en gave til skolen bidrager forældre her ved at tage ansvar for planlægning og gennemførelse, imens skolens lærere og elever står for optræden og indslag. Elever, forældre, lærere og venner af skolen er sammen om en begivenhed fyldt med stolte traditioner; elevoptræden, boder, cafeer og arbejdende værksteder. Denne samskabelse styrker hele skolens fornemmelse af fællesskab og kan også økonomisk bidrage til at særlige ønsker til undervisningen kan opfyldes. For alle deltagende er det en mindeværdig oplevelse, som mange tidligere elever og forældre fra skolen vender tilbage til hvert år.
Skolemiljøets omgivelser
I steinerskoler ses en tæt forbundethed mellem pædagogikken og udformningen af bygninger, rum og udearealer. Her tilstræbes en æstetik, som bringer undervisningen ind i et samspil, der alment kan støtte barnets og den unges udvikling. Valg af farver, former og materialer er ikke tilfældige, og prioriteres højt, så skolen hele tiden lever op til de fælles æstetiske ønsker og det pædagogiske grundlag. Når forældre og lærere arbejder sammen om at vedligeholde, istandsætte og etablere nye rum, tager de fælles ansvar for de rammer, der er en forudsætning for elevernes hverdag og sociale liv. Skolens formål forbindes med det, der udføres, og de voksnes samarbejde fremstår eksemplarisk for eleverne til inspiration for deres videre livsveje.
Forudsigelighed i en foranderlig verden
De menneskelige relationer i en skole er betydningsfulde for elevers læring, motivation og trivsel. Det gælder den professionelle relation mellem lærere, pædagoger og elever, som hver dag plejes gennem undervisningens mange aktiviteter. Men det gælder også den tråd af tillid, der flettes imellem skolelivet og hjemmet, når forældre og ansatte mødes og har fælles oplevelser. Arbejdsdage, månedsfester og andre traditioner kan i et uformelt rum styrke denne tillid. Ofte oplever de deltagende, hvad enten de kom for at bidrage eller modtage, at gå hjem med en ny forståelse og glæde ved skolen. Det er den tillid, forståelse og glæde, der kan bære elever og forældre igennem eventuelle udfordringer igennem skolelivet.
For mange er skolen et sted, der har den længste varighed i deres liv. I barndom og ungdom finder en enorm udvikling sted både fysisk og sjæleligt. Den udvikling har steinerpædagogikken som sit fornemste mål at støtte respektfuldt. I det mangeårige skoleforløb vil familier og professionelle uundgåeligt møde personlige, faglige eller sociale udfordringer, der kan påvirke eller forandre relationerne i skolefællesskabet. Samtidig kan netop skolen være det sted, der kan give sikker grund under fødderne for eleverne. Og her kan tilbagevendende traditioner virke opbyggelige og nære tillidsfulde relationer. De bidrager til forudsigelighed og til oplevelsen af, at noget stadig står i verden, selvom den ryster.
I en tid præget af stor foranderlighed i verden kan de faste traditioner også virke helende og give menneskeligt håb. Det mærkede vi især under coronanedlukningen, hvor rytmen blev brudt og traditioner faldt bort. Mange oplevede, hvordan traditioner og rytme måtte generhverves med langt større kraftanstrengelse end tidligere. Samtidig opstod en chance for fornyelse og afsked med uhensigtsmæssige vaner i årsrytmen. Det fælles liv kaldte på bevidsthed om betydningen af den kontinuerligt gødning af fællesskabets jord.
Forældre har travlt – elevoptræden, månedsfest, høstfest, Michaelsfest, julebasar, påskefest, majfest, sommerfest, arbejdsdag, vedligeholdelsesdag … og meget andet. Tilbagevendende traditioner i skolens rytme, der binder skolefællesskabet sammen og styrker relationen mellem de verdener,
barnet og den unge bevæger sig i.
Christina Lærke Vilhelmsen
Sekretariatsleder, Steinerskolerne i Danmark – og forælder.